Sundhedshjulet 2026: Fysisk sundhed
18. maj 2026 17:00 Europe/Copenhagen
På dette webinar sætter SUND.dks Mads Andreasen fokus på fysisk sundhed og giver dig inspiration til, hvordan du kan styrke din krop og samtidig skabe mere energi og balance i hverdagen. Du får indsigt i nyeste viden om fysisk sundhed, herunder bevægelse, hjertesundhed og implementering af gode vaner, som kan gøre en reel forskel, både på arbejdet og i din fritid.
Webinaret er praksisnært og engagerende, og du får konkrete råd og enkle greb, som er lette at bruge i en travl hverdag. Undervejs vil der være mulighed for at stille spørgsmål, så du kan få svar på netop det, der er relevant for dig.
Mere end 20 års erfaring i rådgivning om fysisk og mental sundhed på arbejdspladsen
Mads Andreasen har i mere end 20 år rådgivet virksomheder og organisationer om fysisk og mental sundhed på arbejdspladsen. Til daglig arbejder han med at omsætte viden om trivsel til konkrete indsatser, der skaber målbare resultater i praksis. Gennem sin mangeårige erfaring har Mads opnået en dyb forståelse for, hvordan vaner og adfærd hænger sammen, og hvorfor fællesskab, fokus og arbejdsglæde er afgørende faktorer, hvis mennesker skal motiveres til at prioritere sunde vaner i en travl hverdag.
Mads er uddannet cand.scient. i Idræt og Sundhed og har derudover en international master i Preventive and Adaptive Physical Activity. Han har bl.a. bidraget til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sundhed og trivsel på arbejdspladsen og er forfatter til bogen “Strategisk sundhed på arbejdspladsen”."
Varighed: 60 minutter
Claus Bielefeldt Petersen
Mads Andreasen