Når livet rammer os: Sådan finder du balancen mellem arbejde og privatliv i svære tider
7. maj 2026 08:30 Europe/Copenhagen
Livet er fyldt med både op- og nedture, og de fleste af os vil på et tidspunkt opleve udfordrende perioder – måske en forælder, der bliver plejekrævende, et barns mistrivsel, udfordringer i parforholdet, alvorlig sygdom i familien eller sorg.
På dette webinar sætter vi fokus på, hvordan du, når livet bliver svært, kan navigere i balancen mellem arbejds- og privatliv. Vi taler om, hvordan du kan finde dine egne rettesnore i pressede situationer, hvorfor det kan være værdifuldt at se arbejdet som et frirum, og hvornår det kan være en god idé at tænke i andre løsninger end en sygemelding.
Deltag, og få inspiration og konkrete råd til, hvordan du kan skabe en meningsfuld balance – både for dig selv og dine omgivelser.
Webinaret varer 60 minutter og foregår på dansk.
Vi glæder os til at se dig.
Mette Ravn
Rikke Bay Haaber