
Kursus i mental førstehjælp - modul 2
24. november 2025 09:00 Europe/Copenhagen
Vi har alle forskellige roller og ansvar for at skabe trivsel og forebygge stress på en arbejdsplads. Som tillidsvalgt eller sekretariatsmedarbejder har du et særligt ansvar og en unik mulighed for at hjælpe.
PFA inviterer derfor til et online kursus i mental førstehjælp, som skal klæde dig på til at genkende og tale om mistrivsel og stress og til at tage en indledende snak med berørte medlemmer eller kolleger.
Sammen med erhvervspsykolog Mikkel Pensdorf Andersen fra AS3, skal vi over to kursusseancer af en times varighed lære mere om stress og mistrivsel, hvordan det ”ser ud” og ”lyder som” i telefonen, og hvad dine muligheder og rolle er, hvis du ønsker at hjælpe.
Modul 2
På dette modul dykker vi ned i, hvordan du bedst kan understøtte kolleger, der oplever begyndende mistrivsel.
På dagens seance vil du:
• få indsigt i, hvordan man kan arbejde med at prioritere sin energi.
• Lære, hvilke faktorer der har dokumenteret betydning for høj trivsel, og hvordan du kan bruge disse som pejlemærker i mødet med kolleger i begyndende mistrivsel og stress.
Du vil desuden få mulighed for at reflektere over din egen praksis og skabe grundlag for mere målrettet og meningsfuld støtte til kolleger i begyndende mistrivsel og stress.
Vi glæder os til at se dig.
Mette Ravn
Mikkel Pensdorf Andersen
Søren Palfelt