Hvordan får du et sundt seniorliv?
20. januar 2026 16:30 Europe/Copenhagen
2026 er godt i gang, og hvis nytårsforsætterne handler om at planlægge det gode seniorliv, så er det en rigtig god idé at kigge med her. Vi sætter fokus på, hvordan du skaber de bedste rammer for dig selv, og så får du god inspiration til, hvordan du holder fast i nye, gode vaner, der kan gøre seniorlivet endnu bedre.
Glæd dig til det gode seniorliv
Seniorlivet er en ny spændende fase i livet, hvor arbejdslivet udfases og nye muligheder åbnes. Men hvordan får du det seniorliv, du drømmer om? Det kan du få god inspiration til på webinaret, hvor PFA’s senior- og velfærdschef Jesper Brask Fischer fortæller om, hvordan vi i PFA kan hjælpe dig godt på vej.
Foredrag med Jacob Søndergaard
Under titlen ’Vaner der holder, sundhed, stolthed og seniorstyrke’ tager Jacob fat i de udfordringer, vi nok alle har prøvet. Vi har modet og gejsten til at ændre dårlige vaner til nye gode, men så går vi i stå, fordi det er så svært. Og det bliver kun sværere, når livet skifter gear, og kroppen ikke kan det samme som for 20 år siden. Selvom det nu er vigtigere end nogensinde.
Jacob gør dig bl.a. klogere på:
• Hvordan du undgår at falde i enten ’overpræstation’ eller ’quick-fix-fælden’
• Hvordan små handlinger giver store gevinster, især når de tilpasses din krop og dit liv
• Hvordan motivation skabes gennem stolthed – ikke viljestyrke
• Hvorfor nogle vaner føles lette – og andre tunge
• Hvad der skal til for at skabe bevægelse i både tankerne og kroppen
Varighed: 60 minutter.
Vi glæder os til at se dig.
Jacob Søndergaard
Jesper Brask Fischer