
Generationer, præferencer og livsfaser – hvad er vigtigst?
On-demand
Kom med til webinaret ”Generationer, præferencer og livsfaser – hvad er vigtigst?” den 18. juni 2025 kl. 8.30-9.30. Her kan du høre mere om, hvordan I kan styrke medarbejdertilknytningen i jeres organisation ved at forstå medarbejdernes forskellige behov på tværs af generationer, præferencer og livsfaser.
I dag kan over halvdelen af børn født i højtudviklede lande regne med at blive mere end 100 år. De skal derfor indstille sig på at skulle arbejde 10 til 15 år længere, end deres bedsteforældre og forældre har gjort. Det betyder blandt andet, at arbejdspladserne skal rumme flere generationer, end de gør i dag.
Den forandring er allerede begyndt at indfinde sig. Mange organisationer mærker det ved, at medarbejderne i stigende grad stiller vidt forskellige krav til deres arbejdsliv, fordi de befinder sig i forskellige faser af tilværelsen. Her er viden om de forskellige livsfaser en god hjælp til at forstå medarbejdernes skiftende behov og prioriteter gennem deres karriere. Det samme er nysgerrighed overfor, hvad de forskellige generationer er rundet af, og det fremmer forståelsen for hinanden og giver et bedre samarbejde på tværs af generationer på arbejdspladsen.
Alt det dykker vi mere ned i på dagens webinar, hvor vi har allieret os med ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder Betina Liliendal. Hun vil give dig indsigt i, hvordan du kan skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og værdsat. Du vil blandt andet høre om:
• Generationernes behov: Hvordan kan du tilpasse din ledelsesstil og HR-strategi til forskellige generationers forventninger og arbejdsstile?
• Individuelle præferencer: Hvordan kan du skabe fleksible arbejdsmiljøer, der imødekommer medarbejdernes unikke præferencer og livsstil?
• Livsfaser: Få indsigt i, hvordan medarbejdernes behov ændrer sig gennem forskellige livsfaser, og hvordan du kan støtte dem bedst muligt.
Webinaret varer 60 minutter og foregår på dansk.
Rikke Bay Haaber
Mette Ravn
Betina Liliendal